Erhvervsfotograf på Fyn
STEDER - places
Som erhvervsfotograf indfanger jeg stedets sjæl og historie
Jeg er fotograf på Fyn, og har fotostudie lidt syd for Odense, i det gamle frugtlager på Bramstrup Gods. Jeg har fotograferet mange forskellige - også andre steder - og husker dem næsten alle. Det skyldes nok dels evnen til at lade mig fascinere, dels mit analytiske blik på steder, jeg ser. Som erhvervsfotograf arbejder jeg altid på at indfange det pågældende steds sjæl og historie. Hvert sted rummer en egen kraft, som jeg forsøger at overføre til billedet. Jeg går omhyggeligt til værks. Jeg undersøger lyset, om det naturlige kan udnyttes eller der skal skabes lys på stedet. Gennem linsen leder jeg efter kompositoriske linjer. Jeg møder motivet, ser “scenen” eller rummet, dets delelementer og æstetik. En kameravinkel, et motivisk udsnit, der anerkender og indfanger stedet. Det gælder boligbilleder, fotografering af rum, bygninger, landskabsfotografier m.fl. Et billede må gerne rumme mange elementer og have en spændende og anderledes lyssætning. Når bare slutresultatet er det samme: Mine fotografier af steder er komponeret så de udstråler ro. Det er min signatur.