Eventfotograf på Fyn
STEMNINGER - ambience
Som garvet fotograf fanger jeg essensen af øjeblikket med mit kamera
En kreativt udfordrende disciplin indenfor den fotografiske genre er at kunne indfange stemninger og essensen af øjeblikket. At se det væsentlige i et splitsekund. Mit arbejde som eventfotograf med eventfotografering er eksempler på dette. Jeg fotograferer ofte on location, hvor jeg skal indfange stemninger til sammenkomster, musik, kultur – overalt, hvor mennesker mødes. Præcis, hvor stemninger opstår.
Men jeg fotograferer også, hvor mennesket er fraværende. Jeg arbejder ofte med motiver af naturen og af menneskets samspil med naturen. Her er udfordringen at ramme det afgørende moment, der sætter stemningen, idet mennesket agerer i et omskifteligt natursceneri. Det kan være alt fra billeder af outdoor sportsudfoldelse, vilde og action-mættede, til rolige motiver af en kajaktur i solnedgangen. Eventfotografering spænder bredt og er altid en helt særlig fotooplevelse.